Sådan påvirker kunst på arbejdspladsen medarbejdernes trivsel
Kunst på arbejdspladsen kan styrke trivslen, men forskningen peger på, at medarbejdernes indflydelse på valget betyder mere end selve værkerne. Et britisk forsøg fra University of Exeter viste, at pyntede kontorer gav bedre resultater end nøgne. Kontorer, som medarbejderne selv var med til at indrette, gav de bedste. Newsmag.dk har gennemgået studiet og Arbejdstilsynets anbefalinger for at se, hvad en dansk arbejdsplads kan bruge det til.
- Psykologerne Craig Knight og Alexander Haslam testede fire kontortyper i to forsøg med 112 og 47 deltagere (2010).
- Kontorer med kunst og planter klarede sig bedre end nøgne kontorer på trivsel og produktivitet.
- De bedste resultater kom, når medarbejderne selv havde indflydelse på indretningen.
- Arbejdstilsynet fremhæver, at indretningen har stor betydning for trivsel, produktivitet og kreativitet.
Hvad viser forskningen om kunst på kontoret?
Det mest citerede forsøg om kunst på kontoret viser, at et kontor med kunst og planter giver bedre trivsel og produktivitet end et nøgent kontor. Studiet blev udført af Craig Knight og S. Alexander Haslam fra School of Psychology ved University of Exeter. Det blev offentliggjort i juni 2010 i det amerikanske tidsskrift Journal of Experimental Psychology: Applied.
Forskerne gennemførte to eksperimenter med henholdsvis 112 og 47 deltagere. Det første foregik i et kontor på et psykologisk institut, det andet i et kommercielt kontor i en by. Deltagerne arbejdede i et af fire kontormiljøer og løste opgaver, der målte blandt andet opmærksomhed på detaljer og informationsbehandling. Forskerne målte også trivsel og tilknytning til organisationen. I begge forsøg klarede de pyntede kontorer sig bedre end de magre.
Studiets egentlige pointe ligger dog et lag dybere. Knight og Haslam ville teste den såkaldte lean-tankegang, hvor ledelsen holder kontoret ryddeligt og ensartet for at øge effektiviteten. Resultatet udfordrede den antagelse direkte, og forskerne konkluderer, at det magre kontor bør tages op til revision.
Newsmag.dk’s fire kontortyper fra Exeter-forsøget
| Kontortype | Hvad forskerne gjorde | Resultat |
|---|---|---|
| Det magre kontor | Nøgne vægge, ingen planter | Svagest |
| Det pyntede kontor | Forskerne satte kunst og planter op | Bedre end det magre |
| Det medindrettede kontor | Deltagerne indrettede selv | Bedst |
| Det overrulede kontor | Deltagerne indrettede, forskerne ændrede bagefter | Gevinsten blev mindre |
Kilde: Knight og Haslam, Journal of Experimental Psychology: Applied, bind 16, 2010. Rangordningen gengiver studiets sammenfatning.
Hvorfor betyder medarbejdernes indflydelse mere end selve kunsten?
Medarbejdernes indflydelse betyder mest, fordi den styrker følelsen af, at arbejdspladsen også er deres. Knight og Haslam byggede deres forsøg på socialpsykologiens teori om social identitet. Teorien handler om, hvordan vi definerer os selv gennem de grupper, vi hører til. En medarbejder, der har været med til at vælge kunsten, oplever i højere grad kontoret som et sted, hvor hun hører hjemme.
Det fjerde forsøgsmiljø viser, hvor følsom den effekt er. Her fik deltagerne lov at indrette, hvorefter forskerne flyttede rundt på tingene. Den ekstra gevinst ved selv at indrette blev mindre, da valget blev overrulet. For en dansk leder er budskabet ubehageligt klart: kunst, der bliver valgt hen over hovedet på de ansatte, kan give mindre end forventet.
Forestil dig en ingeniørvirksomhed i Odense med 40 ansatte, der flytter til nye lokaler. Ledelsen køber tre store malerier og hænger dem op weekenden før indflytning. Medarbejderne møder færdige vægge, de ikke har haft noget at sige om. En anden virksomhed i samme bygning nedsætter en lille gruppe, som får et budget og to måneder til at vælge værker. Exeter-forsøget peger på, at den anden model har de bedste kort på hånden.
Hvad siger danske arbejdsmiljøråd om omgivelserne?
Arbejdstilsynet skriver, at indretningen af arbejdspladser har stor indflydelse på medarbejdernes trivsel, produktivitet og kreativitet. Myndigheden har samlet sine krav og gode råd til indretning på at.dk. Dér skelner Arbejdstilsynet mellem lovkrav til arbejdsrum og inspiration til de fysiske og æstetiske rammer.
Lovkravene handler om, at arbejdsrum skal være forsvarligt indrettet, så arbejdet kan foregå sikkert og sundt. Æstetikken er derimod ikke et krav, men et område, hvor Arbejdstilsynet opfordrer til at skabe miljøer, der understøtter opgaverne og samarbejdet. Kunst på væggene er altså frivilligt i Danmark. Det samme gælder planter, farver og møbler ud over det ergonomisk nødvendige.
Den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV, er et oplagt sted at samle viden om omgivelserne. APV’en skal dække både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø og revideres mindst hvert tredje år. Et spørgsmål om, hvordan medarbejderne oplever lokalerne, kan give ledelsen et bedre grundlag end mavefornemmelsen.
Hvor langt kan man stole på resultaterne?
Exeter-forsøget er solidt nok til at tage alvorligt, men det beviser ikke, at kunst nedbringer sygefravær eller øger omsætningen. Forsøgene var kontrollerede eksperimenter med korte opgaver, ikke målinger over måneder eller år på rigtige arbejdspladser. Deltagerantallet på 112 og 47 er rimeligt for psykologiske forsøg, men lille sammenlignet med store arbejdsmiljøundersøgelser.
Finansieringen er også værd at kende. Ifølge databasen Europe PMC var studiet delvist støttet af det britiske forskningsråd ESRC og af virksomhederne Ambius og Haworth. Ambius leverer blandt andet planter til kontorer, og Haworth producerer kontormøbler. Det gør ikke resultaterne forkerte, men det er en god grund til at læse dem nøgternt.
Newsmag.dk’s vurdering er derfor, at studiet især understøtter én praktisk konklusion. Kunst og planter kan gøre en forskel, men processen omkring dem er mindst lige så vigtig som indkøbet.
Kunst, der vælges hen over hovedet på de ansatte, kan give mindre end forventet.
Hvordan vælger en arbejdsplads kunst sammen med medarbejderne?
En arbejdsplads vælger bedst kunst ved at give medarbejderne reel indflydelse, et klart budget og tid til at se værker i virkeligheden. Nogle steder tager en lille gruppe ud for at se en udstilling sammen, før der købes ind. Et besøg på en aktuel kunstudstilling i København kan fx give gruppen et fælles sprog for, hvad de kan lide. Det er nemmere at diskutere farver og udtryk foran et rigtigt maleri end ud fra billeder på en skærm.
- Nedsæt en gruppe. Tre til fem medarbejdere fra forskellige afdelinger giver bredde i valget.
- Sæt rammerne. Ledelsen fastlægger budget, rum og tidsplan, men ikke de konkrete værker.
- Se kunst i virkeligheden. Besøg gallerier, kunstforeninger eller værksteder, før gruppen beslutter sig.
- Lad kollegerne stemme. En kort afstemning om to eller tre forslag giver flere ejerskab.
- Respektér valget. Flyt ikke rundt på værkerne bagefter uden at tale med gruppen.
Trivsel smitter også af på fastholdelse og rekruttering. Læs fx, hvordan virksomheder arbejder med at rekruttere nye ansatte, når konkurrencen om arbejdskraften er hård.
Kunst løser ikke et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Høje krav, uklare roller og manglende anerkendelse skal håndteres i APV’en og i dialogen med ledelsen, ikke med nye billeder på væggen.
Ofte stillede spørgsmål
Gør kunst på kontoret medarbejderne mere produktive?
Exeter-forsøget fra 2010 fandt bedre produktivitet i kontorer med kunst og planter end i nøgne kontorer. Knight og Haslam målte dog korte opgaver i et forsøg, ikke produktivitet over længere tid på en rigtig arbejdsplads.
Er der krav om kunst eller udsmykning i arbejdsmiljøloven?
Arbejdsmiljøloven stiller ingen krav om kunst. Arbejdstilsynet kræver, at arbejdsrum er forsvarligt indrettet, og omtaler de æstetiske rammer som inspiration til bedre trivsel og samarbejde.
Hvor mange medarbejdere bør være med til at vælge kunsten?
Forskningen fra University of Exeter angiver ikke et bestemt antal. Newsmag.dk anbefaler en gruppe på tre til fem personer og en afstemning blandt resten, så flest muligt får indflydelse.
Kilder er gennemgået i juli 2026: Knight og Haslam (2010) via Europe PMC samt Arbejdstilsynets vejledning om indretning på at.dk.
Senest revideret 8. juli 2026.
