Danmark

Styrk din online tilstedeværelse med SEO

Styrk din virksomheds online tilstedeværelse ved at trække på de mange muligheder for digital markedsføring, som søgemaskineoptimering eller SEO giver. Logikken bag SEO er, at når potentielle kunder eller samarbejdspartnere søger efter ydelser fx på Google, bliver visningen af søgeresultater prioriteret ud fra en række hensyn. Du ønsker selvfølgelig, at din virksomheds webside er blandt de øverste resultater, da folk helt naturligt er tilbøjelige til at klikke på søgeresultaterne fra toppen af.

Mere trafik til din side giver et mere udbredt kendskab til din virksomhed og jeres ydelser eller produkter. Mere kendskab giver større chance for salg – eller hvad I nu måtte ønske af besøgende.

Start en blog om din virksomhed

SEO spænder over mange forskellige ting, der kan skubbe din side op i søgeresultaterne. Nogle af dem kræver ingen synderlige færdigheder, mens andre kræver en mere it-kyndig og analytisk tilgang. Kan du skrive fejlfrit dansk, og har du gode bud på, hvad folk interesseret i dine ydelser søger på, er det let at starte en blog op, hvor du bruger søgeord. Ved at uploade indlæg, hvor du flittigt bruger de ord eller sætninger, folk kan tænkes at søge på, har Google noget at finde søgeresultaterne ud fra.

Husk dog altid at skrive dine tekster til mennesker og ikke maskiner. Googles algoritmer er nemlig gode til at opfange, når nogen prøver at snyde systemet ved at bruge de samme søgeord en masse gange uden at sige noget af substans. Omvendt belønner Google variation i sætninger samt ordvalg.

Metatag dine billeder

Supplerer du dine tekster med billeder (og det burde du, for billeder fænger), kan du ud fra samme principper som med søgeordene lave metatags, der er usynlige for besøgende på din side, men fortæller Google, hvad der er på billedet. At tagge billeder er lidt mere teknisk end bare at skrive tekster. Men det er stadigvæk muligt for enhver hurtigt at sætte sig ind i, uden hjælp er nødvendig.

Hvad kan du bruge et SEO-bureau til?

Når det gælder, hvad du kan bruge et SEO-bureau til, kan som det første nævnes, at de typisk kan gøre basale ting omkring søgemaskineoptimering som tekstforfatning bedre, end du kan.

Udover det byder de på en bred palet af andre ydelser. Bl.a. kan nævnes hjælp til metatitler og -beskrivelser, der er de tekster, der dukker op i søgeresultater. Konkurrentanalyser og optimering af hjemmesiden er andre parametre, hvor bureauer kan byde ind med ekspertise. Se eventuelt Googles introduktion til Google Søgning her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *