Vil du starte ny café? Så læg en forretningsplan

Det kræver lige lidt mere risikovillighed at starte en café op, end det kræver at nørde med en slags it-virksomhed i et kontorfællesskab. For du har en hel del udgifter forbundet med leje af en attraktiv matrikel, køb af inventar og (råvarer til) produkter i form af mad og drikke. Her gælder det om ikke at gå i blinde. Du bliver nødt til at lægge forretningsplan, og hvad kan du have fokus på i sådan én?

Få hjælp til din cafés forretningsplan

Nogle steder online kan du få hjælp til en cafe forretningsplan, du kan bruge til at overbevise bank eller investorer om at smide penge i foretagendet. Din forretningsplan kan med fordel redegøre for, hvad du forventer af omsætning det første år, og hvad du i øvrigt har af økonomiske mål for caféen. Men ved siden af det skal forretningsplanen også redegøre for caféens koncept – for det er vigtigt.

Hav en klar idé om caféens målgruppe

Hvem henvender din café sig til? Det skulle du gerne have en klar idé om, for caféer tiltrækker ikke de samme mennesker. Ønsker du stamkunder, skal æstetikken, åbningstiderne, menuen, musikken og den generelle stemning appellere til nogle bestemte mennesker. Det kunne fx være studerende, der ønsker et sted at sidde med en kop kaffe, mens de skriver projekt. Eller det kunne være seniorer.

Ved du allerede, hvem du har brug for i caféen?

I en forretningsplan skal du også redegøre for, hvad du har/har brug for af menneskelige ressourcer for at holde caféen åben og gøre den rentabel at drive. Hvor mange baristaer skal du bruge, og skal de have nogen særlig oplæring? Hvem skal gøre rent? Hvem skal stå for økonomi, HR, markedsføring osv.? Tænk over, om du allerede kender de rette til de her jobs, eller om du skal på jagt efter dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.