Fra OUH til marked: sådan kommer en healthtech-idé videre i Odense

En klinisk idé fra Odense Universitetshospital (OUH) kommer videre via hospitalets innovationsmiljø, klinisk afprøvning, CE-mærkning efter EU’s MDR og kapital fra investorer eller fonde. Undervejs skifter idéen hjem: fra afdelingen på OUH til en virksomhed med egen adresse. Syddanske Forskerparker ligger som nabo til Nyt OUH og SDU og huser både life science-virksomheder og Videnbyens inkubationsmiljøer. Guiden viser de fem skridt fra hospitalsgang til marked.

Hvor starter en klinisk idé på OUH?

En klinisk idé på OUH starter typisk hos en læge, sygeplejerske eller patient, der oplever et konkret behov i hverdagen på en afdeling. Ifølge CIMT – Center for Innovativ Medicinsk Teknologi er innovationsprojekterne altid forankret i et konkret behov på en afdeling. Idéen kan også komme fra en innovationskonsulent, der kender en teknologisk løsning fra et andet projekt. CIMT består af medarbejdere fra både OUH og Syddansk Universitet og arbejder med alt fra telemedicin og apps til kamerapiller og robotter.

Tag et eksempel. En sygeplejerske på en medicinsk afdeling oplever, at patienter med hjertesvigt ofte genindlægges, fordi væskeophobning opdages for sent. Hun skitserer en enkel måleløsning til hjemmet og tager idéen med til afdelingens ledelse. Første skridt er ikke en virksomhed, men en afklaring: findes løsningen allerede, og hvem ejer rettighederne, hvis den udvikles på hospitalet? Den afklaring sker sammen med hospitalets innovationsenhed, før idéen præsenteres offentligt.

Hvem hjælper virksomheder med at samarbejde med sygehusene?

Syddansk Sundhedsinnovation er Region Syddanmarks indgang for virksomheder, der vil samarbejde med regionens sygehuse om udvikling og test. Ifølge Region Syddanmarks vejviser til innovation er enheden regionens stab for sundhedsinnovation. Syddansk Sundhedsinnovation hører til blandt lejerne i Syddanske Forskerparker. Samarbejdet tager ofte form af et offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI), hvor en virksomhed og et sygehus udvikler eller afprøver en løsning sammen.

For en ung healthtech-virksomhed er OPI en måde at få adgang til klinikere og rigtige arbejdsgange, uden at skulle sælge et færdigt produkt. Til gengæld kræver et OPI-forløb en klar aftale om rettigheder, data og fortrolighed. Regionens brochure om OPI for virksomheder beskriver de overordnede rammer. Læs den, før du sætter dig til forhandlingsbordet, så du ved, hvad sygehuset typisk kan tilbyde.

Hvornår skal en healthtech-idé afprøves klinisk?

En healthtech-idé skal afprøves klinisk på mennesker, når den er et implantat eller medicinsk udstyr i den højeste risikoklasse III. Ifølge Lægemiddelstyrelsen kan klinisk afprøvning også blive nødvendig i lavere risikoklasser, hvis der ikke findes nok kliniske data i fx litteraturen. Kliniske data skal dokumentere, at udstyret er sikkert og virker som lovet.

En klinisk afprøvning efter EU-forordningen om medicinsk udstyr må først begynde, når Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse. Der må heller ikke foreligge en negativ udtalelse fra De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens vejledning fra 2021. Afsæt derfor tid til ansøgningen i projektplanen, og inddrag klinikerne på OUH tidligt i designet af afprøvningen.

Hvad betyder MDR for en lille healthtech-virksomhed?

MDR, EU’s forordning om medicinsk udstyr (EU) 2017/745, betyder, at produktet skal risikoklassificeres og CE-mærkes, før det må sælges i EU. Jo højere risikoklasse, jo mere dokumentation og jo større rolle spiller et bemyndiget organ, der vurderer produktet. Virksomheden skal desuden have et kvalitetsstyringssystem, og mange vælger standarden ISO 13485 som ramme.

For en startup med to-tre ansatte er det sjældent selve teknologien, der tager længst tid. Det er dokumentationen af, hvad produktet skal bruges til, hvem der må bruge det, og hvilke risici der er håndteret. Formålsbeskrivelsen afgør risikoklassen, så formulér den præcist allerede i den første forretningsplan. En app, der kun registrerer data, kan havne i en anden klasse end en app, der foreslår en behandling.

Hvor finder man kapital til en healthtech-startup i Odense?

Kapital til en healthtech-startup i Odense kommer typisk fra en blanding af offentlige fonde og ventureselskaber. Syddanske Forskerparkers afdeling Videnbyen huser ventureselskaberne Science Ventures Denmark og Energi Invest Fyn samt inkubationsmiljøer, prototypelaboratorier og et Makerspace. Erhvervshus Fyn rådgiver iværksættere om finansiering og forretningsudvikling, og Danmarks Innovationsfond har programmer som Innobooster til mindre virksomheder.

Healthtech er kapitaltung, fordi klinisk dokumentation og CE-mærkning koster tid, før der kommer omsætning. Investorer spørger derfor tidligt til regulatorisk strategi, klinisk partner og risikoklasse. En virksomhed, der kan vise et OPI-forløb med OUH og en realistisk plan for MDR, står stærkere i samtalen. Har du brug for en skabelon til den samlede plan, giver newsmag.dk’s artikel om at lægge en forretningsplan et enkelt udgangspunkt.

Hvor skal virksomheden sidde, når den forlader hospitalet?

En healthtech-virksomhed, der forlader hospitalet, har fordel af at sidde tæt på både klinikere, forskere og andre virksomheder i branchen. Syddanske Forskerparker har to afdelinger i Campus Odense, Forskerparken og Videnbyen, ca. 1 km fra hinanden og som nabo til SDU og Nyt OUH. Over 50 virksomheder inden for life science, robot- og velfærdsteknologi har adresse her, blandt andre MedCom, Danish Life Science Cluster og Teknologisk Institut.

Den praktiske hverdag tæller også. Letbanen stopper uden for Videnbyens hovedindgang, og Forskerparken har gratis parkering og en Clever-ladestander. Servicepakken omfatter reception, wifi, gratis mødelokaler, kantine og faglige arrangementer. Laboratorier til lejemål er ikke en del af Syddanske Forskerparkers oplyste tilbud, så kræver produktet vådlab, skal det afklares særskilt.

Hvilke faser går idéen igennem?

Vejen fra OUH til marked kan deles i fem faser, der hver har sin aktør og sit hovedspørgsmål. Newsmags faseoversigt fra OUH til marked samler dem.

1. 1Afklar rettighederTal med hospitalets innovationsenhed, før idéen deles offentligt.
2. 2Find en klinisk partnerBrug Syddansk Sundhedsinnovation som indgang til et OPI-forløb.
3. 3Fastlæg formåletSkriv formålsbeskrivelsen, og bestem risikoklassen under MDR.
4. 4Planlæg afprøvningenSøg Lægemiddelstyrelsen, hvis udstyret kræver klinisk afprøvning.
5. 5Rejs kapitalKombinér fondsmidler med ventureselskaber, når dokumentationen er på plads.

En idé fra klinikken bliver først et produkt, når formålet, rettighederne og den kliniske dokumentation er på plads.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en læge på OUH starte sin egen virksomhed?

En læge på OUH kan godt være med til at starte en virksomhed, men rettighederne til idéer udviklet i ansættelsen skal afklares med hospitalet først. CIMT og OUH’s innovationsenhed er det naturlige første kontaktpunkt.

Hvad er et OPI-samarbejde?

Et OPI-samarbejde er et offentligt-privat innovationssamarbejde, hvor en virksomhed og fx Region Syddanmarks sygehuse udvikler eller tester en løsning sammen. Syddansk Sundhedsinnovation hjælper virksomheder i gang.

Skal alt medicinsk udstyr afprøves klinisk?

Ifølge Lægemiddelstyrelsen skal implantater og udstyr i risikoklasse III afprøves klinisk på mennesker. Udstyr i lavere klasser kan nøjes med eksisterende kliniske data, hvis de er tilstrækkelige.

Hvor kan en healthtech-startup sidde i Odense?

Syddanske Forskerparker har kontorer i Forskerparken og Videnbyen som nabo til SDU og Nyt OUH. Videnbyen har inkubationsmiljøer, prototypelaboratorier og et Makerspace.

Oplysninger er hentet i oktober 2026 fra CIMT, Region Syddanmark, Lægemiddelstyrelsen og Syddanske Forskerparker. Regler ændres, så tjek altid kilden.

Senest revideret 27. oktober 2026. Artiklen gennemgås løbende, når regler og tilbud ændrer sig.